SpørgsmålSend besked
Logo

Bliv ægdonor

De seneste år har et stigende antal unge kvinder valgt at give den største og smukkeste gave til ufrivilligt barnløse par og enlige kvinder. Kvinder som på grund af f.eks. tidlig overgangsalder, overståede sygdomsforløb, arvelige sygdomme eller andre biologiske forhold ikke kan blive gravide med deres egne æg. Ved at være ægdonor, vil du kunne hjælpe andre kvinder med at få drømmen om et barn opfyldt. Du kompenseres kr. 7.000 pr. donation.

header_bliv-Ægdonor

De seneste år har et stigende antal unge kvinder valgt at give den største og smukkeste gave til ufrivilligt barnløse par og enlige kvinder. Kvinder som på grund af f.eks. tidlig overgangsalder, overståede sygdomsforløb, arvelige sygdomme eller andre biologiske forhold ikke kan blive gravide med deres egne æg. Ved at være ægdonor, vil du kunne hjælpe andre kvinder med at få drømmen om et barn opfyldt. Du kompenseres kr. 7.000 pr. donation.

Hvilke krav er der til dig som ægdonor?


En ægdonor i Danmark skal:

  • Være mellem 18 og 35 år.

  • Være sund og rask, fysisk og psykisk.

  • Ikke have eller bære kendte arvelige sygdomme.

  • Ikke have kendte infektionssygdomme som hepatitis, HIV og syfilis.

  • Som ægdonor må du i alt donere 6 gange.

Du må gerne have spiral (både kobber- og hormonspiral) under donationen; Du må gerne bruge p-piller eller mini-piller – så holdes der en pause under de uger, du gennemgår stimulation og ægudtagning; Hvis du har en p-stav, er det ikke muligt at donere før, den er fjernet.




Donationstyper ved ægdonation


En donor kan vælge at være ID-release (åben), no ID-release (anonym eller anonym plus) eller ’kendt’.



ID-release (åben) donation


Ved ID-release forstås, at der på et senere tidspunkt (typisk når barnet er fyldt 18 år) kan udleveres identificerbar information om donor til barnet via klinikken. Herudover er det muligt at få samme oplysninger om donor i form af basisprofilen (øjenfarve, hårfarve, højde, vægt, blodtype, alder).

 


No ID-release (Anonym) donation


Ved no ID-release forstås, at der aldrig kan etableres kontakt til donor. Her kan oplyses om basisoplysninger i form af donors hud-, hår- og øjenfarve samt højde og vægt, men det er på intet tidspunkt muligt at få oplyst donors identitet. Ved nogle donorer, kaldet 'plus', er der en række ekstra informationer om donor. Donor bestemmer selv, hvad hun vil oplyse om (fx. uddannelse og fritidsinteresser). Det er på intet tidspunkt muligt at få oplyst donors identitet.

 


Kendt donation


Ved ’kendt donation’ har det modtagende par/kvinde selv etableret kontakt til en kvinde, der ønsker at donere sine æg til parret/kvinden. Denne ægdonor bliver ikke kompenseret af klinikken, så I skal selv aftale med donor, hvordan hun skal kompenseres. Den kendte ægdonor må ikke være nært beslægtet med manden, hvilket vil sige at hun f.eks ikke må være søster eller kusine til manden, eller være en datter af mandens kusine eller fætter.

Forløbet ved ægdonation

1. Uforpligtende samtale/screeningssamtale pr. telefon

Forløbet starter med en uforpligtende telefonsamtale med vores ægdonationsteam. Her vil du blive grundigt informeret om processen, og du vil blive spurgt ind til dig og dine familiemedlemmer i 3 generationer. Her kan du vælge, om du vil være en anonym eller åben ægdonor. 

2. Ultralydsscanning af æggestokke og livmoder

Hvis du stadig efter første samtale ønsker at donere æg, vil du skulle udfyldelse en journal om sundhedstilstand, arvelige sygdomme i familien, etc. Lægen vil foretage en ultralydsscanning af dine æggestokke og livmoder, tage en blodprøve for smitsomme sygdomme og måle din ægreserve. Lægen vil ligeledes fortælle dig om etiske og juridiske aspekter vedrørende ægdonation. Hvis du og lægen fortsat er enige om din egnethed, underskriver du herefter en erklæring om donation. 

3. Opstart og udlevering af medicin til hormonbehandling

Når du er klar til at starte op, vil vi gennemgå din plan og oplære dig i, hvordan hormonerne tages. Du vil få al medicin udleveret på klinikken.

4. Hormonbehandling

På 2. dag i din cyklus, dvs. dagen efter menstruationsstart, skal du starte med medicinen, som kaldes FSH (Follikel Stimulerende Hormon). Hormonerne, som modner flere æg, tages som en indsprøjtning i maveskindet en gang dagligt. For størstedelen af kvinder opleves dette som let og smertefrit. Vores dygtige læger og sygeplejersker vil naturligvis instruere dig grundigt i dette. De skal tages på samme tidspunkt hver dag (+/- en time). På 7. cyklusdag skal du efter aftale med klinikken tage et andet hormonpræparat, som hindrer, at du får ægløsning før tid. 

5. Kontrol på klinikken

Den næste kontrol finder sted 8-10 dage efter opstart, hvor vi ved hjælp af en scanning kan kontrollere, om stimulationen har påvirket æggestokkene til at udvikle et passende antal ægblærer (follikler). Vi aftaler tid for en ny scanning en af de efterfølgende dage. De fleste kvinder skal have 10-12 dages stimulation før ægudtagningen kan planlægges. Du vil under alle omstændigheder kende datoen for ægudtagning to dage før den finder sted.

6. Indsprøjtning med ægløsende hormon

Når æggene er modne planlægges ægudtagningen. Du får besked om, hvornår du skal tage indsprøjtningen med det ægløsnende hormon. Denne sprøjte skal altid tages om aftenen, normalt 36 timer før den planlagte ægudtagning. Den bevirker ægløsning ca. 40 timer senere, således at æggene kan løsnes. Det er meget vigtigt, at tidspunktet for indsprøjtningen af det ægløsnende hormon overholdes præcist.

7. Sådan forbereder du dig på ægudtagning

  • Inden ægudtagningen er det en god idé at spise en god morgenmad.

  • Du møder til den aftalte tid og skal forvente at være på klinikken i ca. 1-2 timer.

  • Vi opfordrer, at du medbringe en ledsager, da du ikke selv må køre bil pga. den medicin, vi giver dig ved ægudtagningen.

  • Cirka 1 time før du møder på klinikken, skal du tage nogle tabletter, som forebygger smerter. Disse tabletter udleveres den dag ægudtagningen planlægges.

8. Ægudtagning

Umiddelbart før ægudtagningen lægger sygeplejersken en lille plastikkanyle i en blodåre (venflon). Sygeplejersken giver smertestillende medicin, samtidig med, at lægen vasker af og lægger lokalbedøvelse i skedevæggen. Du vil være vågen, men afslappet. Puls og blodtryk overvåges under hele indgrebet.


Selve ægudtagningen foregår ved at føre en tynd nål gennem skedevæggen ind i æggestokkene. De enkelte ægblærer tømmes for væske, hvorved ægget suges med ud. Vi forsøger at tømme alle ægblærer, og du får straks besked, hvis vi har fundet æg. Bioanalytikeren finder ved hjælp af et mikroskop æggene i den væske, som suges ud. Du vil kunne følge med i ægudtagningen på en TV-skærm. Selve ægudtagningen tager sædvanligvis 5-10 minutter. Efter indgrebet hviler du cirka 1 time på klinikken. 

9. Efter ægudtagning

Vi anbefaler, at du hviler dig hjemme resten af dagen. Der kan være lidt blødning fra skeden de næste par dage (som en lille menstruation). Blodet stammer fra nålestikkene i skeden - ikke fra livmoderen. Der kan også forekomme smerter, som skal kunne lindres med Pinex. Der skal være nogen til at ledsage dig hjem, da du ikke selv må køre bil de næste 24 timer, og du må helst ikke være alene resten af dagen. Der kan være lette gener i op til en uge efter indgrebet.


Hvis der efter ægudtagningen, mod sædvane, kommer kraftig blødning, mange smerter eller feber, skal du ringe og bede om at tale med en sygeplejerske eller en læge.

En dejlig hilsen fra Lotte, som har modtaget donoræg

Vi er super lykkelige for at det kunne lade sig gøre. Når det er svært at få børn, er der rigtig mange følelser på spil og det er nogle store rutcheture, man er på undervejs. Men vi har været rigtig heldige 2 gange og vi er super taknemmelige for, at der findes mennesker, som donerer, så os som ikke selv kan fra naturens side, stadig kan få børn

Risici ved ægdonation


Komplikationer er sjældne, men donoren skal naturligvis altid oplyses grundigt om dem, før hun siger ja til ægdonation. Praksis er dog at forsøge at undgå komplikationer ved at benytte så skånsomme protokoller for stimulering som muligt.


Hormonstimulation kan i sjældne tilfælde have nogle bivirkninger – f.eks. udvikling af overstimulationssyndrom. Kvinden kan få voldsomme mavesmerter, kvalme og åndenød. Her kan det være nødvendigt med indlæggelse. 


Ved ægudtagningen kan der forekomme blødning, hævelse, manglende sårheling, infektioner eller efterblødning. Der kan også, i yderst sjældne tilfælde, ske beskadigelse af de omkringliggende organer ved ægudtagelsen. 




Kunne du tænke dig at tale med en tidligere ægdonor?


Måske har du spørgsmål, som du godt kunne tænke dig, at tale med én om, der tidligere har doneret æg?


Eggdonor child Nadia

Nadia Gullestrup Christensen har drømt om at donere æg, siden hun var 14 år, fordi hendes mor selv havde svært ved at få børn.


For mig handler det meget om glæden ved at hjælpe andre mennesker. Der er et stort problem med fertilitet i Danmark, og især for kvinder er det et problem, fordi der er relativt mange sæddonorer, og der er ikke så mange ægdonorer''.

More treatments

Vil du vide mere om vores behandlinger?

Pre-footer

Klar til at starte din fertilitetsrejse? Vi er her for dig.

Book en aftale online og start din fertilitetsrejse med os.