Logo of TFP Danfert Fertility
Success stories
Del:
  • Facebook
  • Twitter

5 års kamp med fertilitetsbehandling

  • Facebook
  • Twitter

Efter 5 års fertilitetsbehandling ser vi nu tilbage på et langt og hårdt forløb med fertilitetsbehandling – som uden tvivl har været alle kanyler, grædeture og evindelige undersøgelser værd i den sidste ende.


Vores kamp startede lige efter vores bryllup i 2007, hvor vi blev henvist til jeres klinik pga deres gode erfaringer med at behandle bl.a. PCOS. Da inseminationsbehandling ikke ville lykkes for os, og vi var berettiget til fortsat gratis behandling i offentligt regi, brugte vi godt 2 år på IVF-behandling i det offentlige inden vi gik tilbage til jer.


Ingen af os havde forestillet os, at der skulle vente os i alt 5 hårde år med diverse skuffelser og nedture.


Der er ingen tvivl om, at vi flere gange spurgte os selv, om det var det hele værd og om det var tid til at give op.


Heldigvis nåede vi aldrig dertil, men klarede os igennem de svære tider med tæt dialog og god sparring med det dygtige og engagerede personale. I sådan et langt og opslidende forløb er det altafgørende, at man får individuel behandling og aldrig føler sig som blot et CPR-nr. på en journal.


Hos jer bliver man, fra man træder ind ad døren, mødt med varme, forståelse og ikke mindst fleksibilitet.


Det gør at man kan få hverdagen til at hænge sammen med de mange undersøgelser, behandlinger og følelsesmæssige rutsjeture. Det er helt gennemgående for personalet på klinikken, fra receptionister til sygeplejersker, laboranter og læger, som alle viser et engagement og en vilje til at få projektet til at lykkes sammen.


Det er en uvurderlig støtte, når tingene viser sig at være sværere end forventet. Vi kan anbefale alle barnløse at søge hjælp hos jer og få en ærlig snak og en yderst professionel behandling og forhåbentlig lykkes med at få de ventede ønskebørn.


De bedste hilsner, Christian og Bella – forældre til tvillingerne Viggo og Viola, født 19.02.2013

Kunne du lide denne artikel? Del den!
  • Facebook
  • Twitter
Pre-footer

Klar til at starte din fertilitetsrejse? Vi er her for dig!

Bestil en aftale online og start en ny fertilitetsrejse med os.