SpørgsmålSend besked
tfp logo
Service

Sædanalyse

couple

I ca. 30 % af tilfældene med ufrivillig barnløshed er årsagen hertil manden, mens det i 20 % af tilfældene skyldes forhold hos både manden og kvinden. Forstyrrelser i den mandlige fertilitet er i de fleste tilfælde en følge af utilstrækkelig produktion af normale sædceller med god bevægelighed. Hvis der hidtil ikke er opnået en graviditet på naturlig vis, kan en sædanalyse vise mandens sædkvalitet. Vi foretager sædanalysen i vores laboratorie, og rådgiver dig om mulighederne for fertilitetsbehandling på basis af dine individuelle forhold.

Nyt oprensningssystem af sæd kan øge chancen for graviditet.


TFP Stork Fertility tilbyder som den eneste klinik i Danmark MACS ART


Der har længe været talt om DNA-fragmentering (fejl i DNA kæden) af sædceller, som et stort problem i fertilitetsbehandlingen, da disse sædceller ikke kan føre til graviditet. Man har anbefalet en livsstilsændring, rygestop, vægttab, mere motion, vitamin og mineral tilskud osv., hvorefter der har været mulighed for forbedret sædkvalitet efter 4-6 måneder. Man har således ikke kunne hjælpe parret i den aktuelle situation, men måtte udsætte behandlingen i måneder.

Oprensningssystemet MACS, ART Annexin V Microbeads, anvendes til at fjerne sædceller med en høj andel af fragmenteret DNA (forhøjet DFI index), der er på vej i apoptose (celledød). Metoden anvendes bl.a. til oprensning af stamceller på flere universitetshospitaler. MACS oprensningen anvendes umiddelbart før befrugtning af kvindens æg, og kan herved fjerne de apoptotiske sædceller. Studier har vist en øget graviditetsrate på 3-5 % ved IVF behandling og op til 15 % ved ICSI behandling.




Få vurderet din sæd, hvis du er i tvivl.


Har du og din partner over en længere periode forsøgt at opnå graviditet uden held, eller har du blot lyst til at kende kvaliteten af dit sæd, kan det være en god idé at lave en sædprøve og få undersøgt din sædkvalitet.



Kontakt din TFP fertilitetsklinik og hør mere allerede i dag.




Hyppige årsager til nedsat fertilitet hos manden


Sædceller


Hos manden starter modningen af sædcellerne i puberteten. Stimuleret af kønshormonet FSH (follikelstimulerende hormon), der produceres i hypofysen, udvikles der dagligt millioner af sædceller i testiklernes sædkanaler. Efter ca. 10 uger vandrer sædcellerne fra testiklerne ind i bitestiklerne, hvor sædmodningen afsluttes. Hvis sædmodningen bliver forstyrret, udvikler sædcellerne ikke den rigtige form, og/eller bevægeligheden kan blive påvirket. Sædcellerne kan derfor få sværere ved at nå kvindens æggeledere, hvor befrugtningen af ægget sker. I vores laboratorie undersøger vi sædkvaliteten med en målrettet sædanalyse. Baseret på dine undersøgelsesresultater vil vi anbefale den behandling, der giver dig og din partner bedst chance for graviditet.



Blokerede sædledere


Ved ejakulationen bevæger sædcellerne sig igennem sædlederne og urinrøret og kommer via kvindens skede ind i livmoderen. I nogle tilfælde er der en tilstrækkelig mængde sunde sædceller, som imidlertid ikke kan komme ind i kvindens krop, fordi sædlederne er blokeret. Dette er tilfældet hos ca. 4 %. Årsagen til lukkede sædledere kan være:

  • Tidligere infektion i bitestiklen (f.eks. klamydia).

  • Operation for lyskebrok eller brok i pungen.

  • Sterilisation.



Hvilke andre årsager er der til nedsat sædkvalitet?


Nedsat sædkvalitet kan være forårsaget af sygdomme, men de kan også være medfødt. Til de kendte årsager hører:


  • Fåresyge.

  • Åreknuder på testiklerne (varicocele).

  • Kryptorkisme dvs. Testikler, der ikke ligger i pungen ved fødslen.

  • Operation på pungen, testikler, lysken eller penis.

  • Hormonforstyrrelser.

  • Genetiske årsager (kromosomanomali).

  • Stress og miljøpåvirkninger


Akutte infektioner kan også medføre en forbigående nedsættelse af sædkvaliteten. Dette skyldes temperaturstigning forårsaget af feber. I forbindelse med jeres udredning på klinikken vurderer vores læger de potentielle årsager til nedsat sædkvalitet og planlægger jeres behandlingsforløb baseret på undersøgelserne.




Hvad kan en sædanalyse vise?


Når du opsøger én af vores klinikker på grund af ufrivillig barnløshed, er det første punkt i diagnostikken ofte en sædanalyse. Hertil foretages en mikroskopisk undersøgelse af mandens sædprøve i vores laboratorier umiddelbart efter afgivelsen (inden for 60 minutter). Sæden lægges derefter i et specielt tællekammer og analyseres under mikroskop. I undersøgelsen registrerer vi antallet af sædceller pr. milliliter sædvæske samt sædcellernes bevægelighed. I henhold til WHO-retningslinjerne for normal sædkvalitet ligger antallet på 20 millioner sædceller pr. milliliter sædvæske. Af disse sædceller skal mindst 25 % skal have en god fremadrettet bevægelighed. Hvis sædanalysen viser lavere værdier end dette, er der tale om begrænset fertilitet. I givet fald kan vi i vores klinikker f.eks. tilbyde behandlinger som ICSI eller IVF. Vores læger rådgiver dig gerne udførligt om disse og andre emner.


Seneste nyt fra vores blog

Diagnosis

Vil du vide mere om vores services?

Pre-footer

Klar til at starte din fertilitetsrejse? Vi er her for dig.

Book en aftale online og start din fertilitetsrejse med os.