Hos TFP Ciconia Fertility i Aarhus har du mulighed for at supplere din fertilitetsbehandling med akupunktur i forbindelse med IVF og inseminationsbehandling.
Der er sket en stor udvikling inden for behandling af barnløshed i den vestlige del af verden de sidste 20 år, men først i de senere år er blikket blevet rettet mod alternative behandlingsmetoder som f.eks. akupunktur. Akupunktur kan optimere fertilitetsbehandlingen ved:
At øge blodgennemstrømningen i livmoderen og forbedre slimhinden, så ægget bedre kan sætte sig fast.
Mindske bivirkninger fra hormonindtag (såsom hovedpine, utilpashed, osv.).
Afbalancere kroppen og afslappe livmoderen.
Styrke immunforsvaret.
Afstresse kroppen.
Vi har valgt at tilknytte akupunktør, Inge Herskind, som i forvejen arbejder deltid på klinikken som sygeplejerske.
Akupunkturklinikken er en selvstændig klinik, der samarbejder med TFP Ciconia Fertility, og alle behandlinger vil så vidt muligt foregå i Ciconia´s lokaler i rolige omgivelser. Inge er registreret alternativ behandler (RAB) og medlem af Sundhedsfaglige Akupunktører. Det er derfor muligt at få tilskud til behandlingen som medlem af Sygesikringen Danmark, hvis behandlingen bookes via Inge Herskind.
Det er muligt at booke tider til akupunktur både før, under og efter et behandlingsforløb.
Akupunktur kan også anvendes først i graviditeten for at mindske graviditetsgener som kvalme og halsbrand, og senere i graviditeten til bækkensmerter samt forberedelse til fødsel.
Ønsker du blot at benytte akupunktur i forbindelse med oplægning af æg eller efter insemination, kan du booke det direkte gennem TFP Ciconia Fertility.
Ønsker du at supplere din fertilitetsbehandling med akupunktur, kan du kontakte Inge Herskind direkte på mobil +45 2023 0306 eller på mail inge@herskindhealth.dk.
Læs mere her:
På TFP Stork Fertility i København tilbyder vi ikke service, men vi samarbejder med MAO Akupunktur - www.mao.dk