SpørgsmålSend besked
tfp logo
Årsager og diagnoser

Årsager til ufrivillig barnløshed

mother holding a baby, plants

I vores klinikker afstemmes fertilitetsbehandlingen altid efter dine individuelle forhold. Under den første grundige samtale kommer vi ind på forskellige aspekter af barnløshed og fortæller om de mulige årsager. Årsagerne til ufrivillig barnløshed er som regel et komplekst samspil af forskellige faktorer, som gør sig gældende både hos mænd og kvinder. Derfor undersøger vi altid begge parter i vores fertilitetsklinikker.

Fysiske årsager hos kvinden


Forstyrrelse i ægmodningen


Produktionen og udskillelsen af hormonerne påvirkes af forskellige faktorer. F.eks. stress, visse medicintyper, vægt eller stofskifteforstyrrelser kan have en negativ indvirkning på hormonbalancen. En hormonubalance har stor indvirkning på det naturlige forløb af menstruationscyklussen.



Nedsat funktion af æggelederne


Efter ægløsning skal ægget gennem æggelederen, hvor det skal befrugtes af sædcellerne. Hos nogle kvinder er æggelederne aflukkede eller beskadiget. Dette kan bl.a. skyldes betændelse (f.eks. klamydia), arvæv (efter operation eller perforeret blindtarm) eller endometriose. Har man beskadiget æggeledere, er der større risiko for graviditet uden for livmoderen. Er æggelederne aflukkede, er det nødvendigt at få fertilitetsbehandling med IVF.



Muskelknuder i livmoderen


Muskelknuder i livmoderen kalder også myomer eller fibromer. De er godartede, men kan forstyrre et befrugtet æg i at sætte sig fast i slimhinden afhængig af placeringen. Hvis der er tvivl om en muskelknude kan påvirke chancen for graviditet, kan man foretage en 3D scanning eller en hysteroskopi for at undersøge det yderligere. I enkelte tilfælde kan det være nødvendigt at fjerne muskelknuden inden fertilitetsbehandling.



Mandens forplantningsevne


Under samleje presses de bevægelige sædceller ud via sædlederne og urinrøret ved hjælp af muskelsammentrækninger under ejakulationen. De bevægelige sædceller trænger via skeden ind i livmoderhalsen og livmoderen og ind i æggelederne. Hvis der er et modent æg i æggelederen, forsøger sædcellerne at nedbryde æggets cellevæg og sætte sig fast inde i cellen – ægget er befrugtet. På vej ind i æggelederen bukker mange sædceller under, og derfor indeholder en enkelt ejakulation 200-300 millioner sædceller (2-5 ml). Hvis mængden af sædceller ligger væsentligt under dette gennemsnit, eller hvis sædcellerne i ejakulatet ikke er tilstrækkeligt bevægelige, kan mandens forplantningsevne påvirkes negativt.



Hvilke faktorer er afgørende for sædkvaliteten?


Årsagerne til udeblivende graviditet kan ligge både hos kvinden og manden. Den hyppigste grund til en fertilitetsforstyrrelse hos manden er utilstrækkelig produktion af normalt formede, bevægelige sædceller. For en 'normal' sædkvalitet gælder følgende faktorer i henhold til WHO-retningslinjerne:

  • Mængden af ejakulatet: 1,5 ml eller mere.

  • Antal sædceller i alt i ejakulatet: mindst 40 mio. sædceller.

  • Koncentrationen af sædceller: mindst 20 mio. sædceller/ml.

  • Sædcellernes morfologi: mindst 15 % normalt formet.

  • Sædcellernes bevægelighed: mindst 50 % med fremadrettet bevægelighed eller 25 % med progressiv bevægelighed inden for 60 min. efter ejakulation.

Pre-footer

Klar til at starte din fertilitetsrejse? Vi er her for dig.

Book en aftale online og start din fertilitetsrejse med os.