SpørgsmålSend besked
tfp logo
Behandling

Behandling med donorsæd

moms

Sædbankerne er forskellige og der kan være forskel på, hvad de definerer som identitet, og om der vil være mulighed for kontakt med donor senere i barnets liv.



Hvem stammer donorsæden fra?


Sædbankerne tilbyder valg af forskellige donortyper / donorsæd og dertilhørende forskellige muligheder for oplysninger om donor. Det er sædbanken, der modtager, kontrollerer og distribuerer sædportionerne videre til de behandlende klinikker.


Donorerne er typisk kaukasisk/europæisk udseende mænd med en gennemsnitsalder på ca. 25 år.


For at blive godkendt som sæddonor skal donorerne igennem flere medicinske undersøgelser, være raske og ikke have sygdom i deres familie.



Muligheder ved fertilitetsbehandling med donorsæd


Du kan købe IUI (oprenset) og ICI sæd (ikke-oprenset). Dog skal du vide, at hvis du køber ICI sæd tilkommer et gebyr for oprensning af sæd her på klinikken.


Du kan selv købe din donorsæd og vælge ud fra flere karakteristika. Her er link til en sædbank, vi samarbejder med:



Sådan vælger du din sæd hos European Sperm Bank

For at kunne vælge en donor skal du gå ind på European Sperm Banks hjemmeside. Vi har arbejdet tæt med European Sperm Bank i mange år, og de sikrer dig et gnidningsfrit forløb, når du skal behandles med donorsæd.


Du starter din søgning efter en donor ved at klikke på nedenstående link, oprette en profil ved at klikke på knappen "Opret gratis bruger". Vær opmærksom på, at du enten skal vælge Stork eller Ciconia.  Når du har oprettet din bruger, har du fuld adgang til European Sperm Banks udvalg af sæddonorer.



Har du en kendt sæddonor?


Ønsker man at benytte egen eller dedikeret donor (der ikke er partner), kaldet kendt donor, til behandling, skal den kendte donor screenes gennem spørgeskema, interview, fysisk undersøgelse og blod og urinprøver for udvalgte smitsomme sygdomme.


Det er også vigtigt at notere, at vi her på klinikken kræver, at den kendte donors eventuelt faste partner skriver under på, at hun/han kender til, at den kendte donors sæd anvendes til fertilitetsbehandling.

I forbindelse med en fertilitetsbehandling kan det være nødvendigt at anvende donorsæd. For mange kan det være den eneste mulighed for at opnå graviditet. Det er f.eks. tilfældet, hvis der:

  • Hos manden ikke findes sædceller i hverken ejakulatet eller testiklerne.

  • Hos manden foreligger en arvelig sygdom.

  • Du er enlig kvinde eller et lesbisk par, der ønsker fertilitetsbehandling.




Hvilken donor skal jeg/vi vælge?



Sædbankerne har de seneste år ændret væsentlig i deres navne på donortyper. Vi har valgt at dele donortyperne op i ID-release og No ID-release. For begge gælder, at de kan have begrænset information tilgængeligt på nuværende tidspunkt eller udvidede profiler. Du kan læse mere herom på sædbankernes hjemmesider.


ID-release donor - dækker over åben donor, kontaktbar donor afhængig af sædbank.


No ID-release donor – dækker over anonym, ikke kontaktbar donor afhængig af sædbank.


Kend mulighederne, og træf de rette valg for dig/jer – og ikke mindst for det kommende barn. Se disse 4 afgørende spørgsmål fra jordemoder Julia Buus Nicholson i forbindelse med donorvalg og det at få et donorbarn.

4 vigtige spørgsmål om donorvalg og det at få et donorbarn




1. Ønsker du ID-release eller No ID-release donor?


Det er helt op til dig. Intet er mere rigtigt end noget andet – heller ikke selv om der er noget, som tyder på, at et stigende antal – især i Danmark – ønsker en ID-release donor. Vores råd er, at det, som føles rigtig for dig og for din partner, i langt de fleste tilfælde også vil være det bedste for barnet. Det vigtige er derfor at sætte sig ind i valgmulighederne og tage stilling.


Når vi spørger singlekvinder og lesbiske par til deres valg, kan vi se, at de fleste vælger en ID-release donor – især i Danmark, hvor der er stor åbenhed omkring anderledes familieformer. Det handler ofte om, at kvinderne ikke vil begrænse barnet. Nogle singlekvinder vil måske komme med argumentet: ”Når jeg nu ikke kan give mit barn en far, så kan jeg give det en ID-release donor.” Vi ser også flere heteroseksuelle par vælge åben donor, end vi har set tidligere på grund af en større åbenhed generelt i samfundet.


Andre vælger en No ID-release donor, fordi de ønsker at tage ansvaret for barnet (på barnets vegne) og dermed ikke ’blot’ videregive/lade det være op til barnet at træffe valget om at få mere viden senere i livet.


I disse år er der også et andet essentielt issue, som har betydning for valget af donor. For hvad betyder det at vælge en ID-release donor?


En ID-release/åben donor er et vidt begreb. I loven står der ikke noget om, at barnet har ret til at møde sin donor, når det fylder 18 år, men at det har ret til at kende identiteten. Det rejser et nyt spørgsmål: Hvad dækker identitet over? Er det et navn, en adresse eller blot oplysninger om ham? Vi ved det ikke, da sædbankerne tilbyder noget forskelligt.


I Danmark har vi haft ID-release/åbne sæddonorer siden 2007 – det vil sige, at de ældste donorbørn ikke er fyldt 18 år endnu. Derfor ved vi ikke, hvordan sædbankerne vil håndtere spørgsmålet. For nogle er det derfor mere attraktivt at vælge en donor uden ID-release – alene af den årsag, at historien er meget mere simpel at give sit barn. Svaret lyder ikke: ”Vi må se, hvad du kan få at vide, når du fylder 18 år”. Er der valgt en donor uden ID-release, så ved vi i dag præcis, hvilke oplysninger barnet kan få.


I nogle kulturer (særligt i udlandet) er det ikke velanset at få et donorbarn. Derfor ser vi kvinder og par, der vælger No ID-release donor, fordi deres udgangspunkt er, at de ikke vil fortælle hverken barnet eller omverdenen, hvordan barnet er blevet til.




2. Hvordan skal du/I forholde dig/jer til evt. arvelig sygdom hos en donor?


Vi har alle sammen genfejl. Det gælder også en donor. Selvom han er screenet og testet for mange sygdomme, kan vi ikke stille garantier. Men generelt er barnet bedre stillet end de fleste af de børn, som er kommer til naturligt. I mange tilfælde har donor typisk leveret donorsæd til andre børn tidligere, og vi bliver orienteret, hvis donor f.eks. er i karantæne, mens man undersøger om en indberettet misdannelse eller sygdom hos et barn, kan henføres til donor.




3. Drømmer I om mere end et barn?


Vi får tit spørgsmålet: ”Hvor meget donorsæd skal jeg købe?” Det er rigtig svært at rådgive om, for det kan vi ikke vide. Et vigtigt spørgsmål, I bør overveje tidligt i processen, er dog spørgsmålet om helsøskende: ”Hvis alt går vel, skal du/I så have mere end et barn? Er det i givet fald vigtigt for dig/jer, at det er samme donor?” Det vil naturligvis være afgørende for, hvor meget I bør købe/reservere fra på nuværende tidspunkt.




4. Hvordan vil du/I fortælle dit barn, at det er et donorbarn?


Hvad har du egentlig tænkt jer at sige til barnet? Hvornår vil du fortælle det? Hvordan vil du sige det? Vi anbefaler, at du allerede, når du vælger at få et donorbarn gør dig tanker om barnets historie.


Vi ser, at nogle tager det, som det kommer, nogle planlægger noget, de vil sige, mens andre vælger at skrive dagbog fra den første tanke til de står med et barn i armene. Det bliver så senere en gave til barnet.


Fordelen for lesbiske og enlige kvinder er jo helt klart, at barnet selv vil fortælle dem, når det er klar til at få svaret. En to-årig vil måske sige: ”Hvor er min far?” Når barnet er 5 år, spørger det måske igen. Vi møder også nogle, som fortæller det helt fra børnene er spædbørn.

Og glem ikke … et donorbarn er i den grad et ønskebarn. Det har været ønsket længe før, det blev til. Det er et tilvalg. Det er ønsket af moderen, det er ønsket af en medmor eller far, og det er ønsket af donor. Det er en stor gave – også at få fortalt senere i livet!


3 gode råd til dig, der ønsker at bruge donorsæd


Jordemoder Julia Buus Nicholson giver sine 3 bedste råd til dig, der ønsker at benytte donorsæd.




1. Lyt til mavefornemmelsen


Det skal føles godt, når du/I tager stilling til valg omkring donor. Der er ikke noget rigtigt eller forkert. Hvis det føles rigtig for dig/jer, så er det nok også det rigtige.




2. Åbenhed og ærlighed er det vigtigste


Det vigtigste er, at du er ærlig over for dit barn, og at du fortæller sandheden. Fortæl sandheden fra det er helt lille og ikke først som 15-årig. Al forskning viser, at det er langt nemmere for barnet at håndtere sandheden end at få oplevelsen af, at det er et tabu at være donorbarn. For enlige og lesbiske kvinder giver det sig selv, men for heteroseksuelle par er det noget, man aktivt skal forholde sig til.


Én ting er at være ærlig over for sit barn, en anden er, hvad man siger til sine omgivelser. Hvad siger en enlig kvinde, når hun f.eks. bor i en lille bygd i Nordnorge med sin lille dreng på 2 år? Ændrer hun sin historie afhængig af, hvordan hun tror, at hun bliver mødt bedst: ”Det var en mand jeg mødte, og det blev ikke til noget?” Eller siger hun: ”Jeg har været i Danmark for at få donorsæd?”


Fortæller hun sandheden til sit barn og omverdenen og viser, at hun er i ro med sin beslutning, så vil barnet også få en oplevelse af at være o.k. og vil vide, at der ikke er noget forkert ved at være donorbarn.


3. Tænk på barnet


Sæt altid barnet før dine/jeres egne behov. Tænk på, hvordan du tror barnet vil reagere, når det vokser op.

Risici ved donorsæd


I en individuel rådgivningssamtale forklarer lægen risiciene ved donorsæd. For kvinden er risici både ved insemination og ved IVF og ICSI grundlæggende de samme som ved befrugtning af hendes æg med partnerens sæd. Eventuelle infektionsrisici forebygges i vid udstrækning med ovennævnte foranstaltninger.

More treatments

Vil du vide mere om vores behandlinger?

Pre-footer

Klar til at starte din fertilitetsrejse? Vi er her for dig.

Book en aftale online og start din fertilitetsrejse med os.