Håb om at blive forælder

Desværre rammes mange i den fertile alder af kræft. Heldigvis kan mange hjælpes af den moderne lægevidenskab og blive raske, men måske betyder behandlingen at fertiliteten nedsættes og mange er opsatte på at få børn efter at have oplevet kræft.

Testikelkræft er blevet mere og mere udbredt i de sidste par årtier

Ønsket om at få børn til trods for en kræftdiagnose er blevet et mere og mere relevant emne - især for mænd. I de sidste to årtier er antallet af patienter med testikelkræft steget kraftigt. Mellem 1970'erne og 1980'erne steg procentdelen af mænd, der fik stillet diagnosen testikelkræft, med 50 %. Denne tendens er fortsat ifølge amerikanske forskningsresultater (Word J Urol 2015, 33: 623-631). Unge mænd i Europa og USA er særligt ramt. Tyskland har den højeste procentdel med testikelkræft. I øjeblikket kan der ikke siges noget entydigt om årsagerne til det stigende antal testikelkræfttilfælde. Risikofaktorer for sygdommen omfatter kryptorkisme (hvor testiklerne ikke er faldet på plads i pungen), for tidlig fødsel og tvillingefødsel. 

9 ud af 100.000 rammes af testikelkræft —infertilitet på grund af kemoterapi 

I gennemsnit får omkring 9 ud af hver 100.000 stillet diagnosen testikelkræft (kilde: FertiProjekt). Både kræften og de behandlingsmæssige foranstaltninger kan skade en mands testikelvæv eller sædceller alvorligt. Afhængigt af dosen af kemoterapi eller intensiteten i strålebehandlingen kan der forekomme forbigående eller permanent infertilitet. Mandlige kræftpatienter, som håber på at få børn, men frygter en begrænsning af deres testikelfunktion på grund af kræften og behandlingen, kan gennemgå fertilitetsbeskyttende foranstaltninger kort efter deres kræftdiagnose. Generelt rådes patienterne til at få kryopræserveret sunde og aktive sædceller inden påbegyndelse af kræftbehandlingen. Hvis testiklerne ikke længere fungerer efter behandlingen, kan den kryopræserverede sæd anvendes, når sygdommen er blevet kureret.

Gode resultater med nedfrysning af sæd eller testikelvæv som et middel til at bevare muligheden for at få børn

Kryopræservering har været prøvet og testet i flere år med gode resultater. Ca. halvdelen af de sædceller, der findes overlever nedfrysningsprocessen. Dette er normalt et tilstrækkeligt stort antal sædceller til at befrugte et æg på et senere tidspunkt. Ved azoospermi indeholder ejakulationen måske slet ingen sædceller. I sådanne tilfælde kan dele af testikelvævet blive nedfrosset i stedet for sædceller. Ved en præventiv kryopræservering udsættes patienten normalt ikke for nogen risiko. Hvis der skal fjernes testikelvæv, kræver dette dog et operativt indgreb, som kan udgøre en minimal risiko. Under denne operation åbnes først huden på pungen, hvorefter testiklerne blotlægges på begge sider. Patienten er bedøvet under indgrebet. Du kan finde flere oplysninger om dette indgreb i vores artikel om TESE/MESA.

TFP har årtiers erfaring med nedfrysning og kryopræservering

Vores TFP-fertilitetsklinikker har specialiseret sig i kryopræserveringsprocedurer. Vores eksperter står parat til at rådgive dig om nødvendigheden af nedfrysning og hele processen bag. Hvis du beslutter dig for at gennemgå kryopræservering, vil du blive bedt om at aflevere flere sædprøver til os. Vi tager os derefter af præserveringen og opbevaringen af sædcellerne. Vi vil selvfølgelig også gerne støtte dig efter dine kræftbehandlinger og fortsætte med at støtte dig gennem dine forsøg på at blive forælder.

Under en grundig konsultation kan vi sætte os ned og drøfte, hvilke behandlingsalternativer, der passer bedst til dine behov. Som eksperter på fertilitetsområdet er vores første prioritet at støtte dig i at få opfyldt dit ønske om at blive forælder, især når tiden er begrænset, og du er presset af en livstruende sygdom. Vi informerer vores patienter i den fertile alder om deres behandlingsmuligheder så hurtigt og uddybende som muligt, så deres fertilitet kan bevares, før kemoterapi eller strålebehandling påbegyndes.