I foråret 2019 lancerer vi et projekt med genetisk screening af blastocyster forud for ægoplægning. Formålet er, at forkorte tiden fra ægudtagning til du bliver gravid, og at forsøge at undgå aborter. Selve deltagelsen i undersøgelsen er gratis for dig. Kvinden må være op til 40 år gammel for at kunne deltage i projektet. Vi skriver mere om undersøgelsen når vi har alle detaljer på plads.
Derudover gennemfører vi både forskningsprojekter, som er genereret af os i klinikken, og samarbejder med andre danske og udenlandske klinikker og universiteter i multicenterprojekter. På denne måde kan vi tilbyde de nyeste fremskridt inden for fertilitetsbehandling. Vi arbejder på at udvikle bedre og mere nænsomme behandlingsmetoder og på at forbedre mulighederne for at vælge det bedste æg til oplægning.