Ved ufrivillig barnløshed kan en hormonbehandling øge chancerne for at opnå graviditet.
Hormonbehandlingen af kvinden har til formål at øge sandsynligheden for en graviditet ved insemination. Dette skyldes, at hormonbehandlingen kan øge antallet af æg, der modnes. Chancerne for et godt resultat pr. behandlingscyklus kan variere meget afhængigt af kvindens alder og årsagen til ufrivillig barnløshed. Chancen for graviditet ved hormonbehandling ved IUI ligger i gennemsnit på mellem 10 og 25%.
Hormonbehandling er især velegnet til kvinder med manglende ægløsning eller uregelmæssig cyklus. Begge årsager gør det vanskeligt at ramme det rigtige tidspunkt for samleje/insemination. Hormonbehandlingen sikrer modning af 1-2 æg, og gør det nemmere at få timingen mest optimal. Hos lidt ældre kvinder over 35 år øges chancen for graviditet med hormonbehandlingen, da der modnes flere æg ud over det ene. Graviditetschancen falder med alderen, da kvaliteten af æggene påvirkes med tiden.
Hos nogle kvinder kan der ved ultralydsscanning påvises flere follikler på æggestokkene, således at den månedlige modning af en enkel follikel kan være forsinket eller forhindret. Man kalder denne forstyrrelse "PCOS" – polycystisk ovariesyndrom. I disse tilfælde kan der ligeledes opnås modning og efterfølgende ægløsning ved hjælp af en hormonbehandling.
Der findes andre hormonelle årsager til forstyrrelse af ægmodningen. Således kan en øget koncentration af hormonet prolaktin også hæmme fertiliteten. Prolaktin fremmer væksten af brystkirtlerne under graviditeten og undertrykker ægløsningen. En øget koncentration af prolaktin før graviditeten kan behandles med prolaktinhæmmende medicin.
Behandlingen påbegyndes som regel på anden til tredje dag efter din menstruation. Du skal til en scanning på klinikken, hvor vi undersøger, at alt er i orden, før du starter på medicinen. Dvs. at der ikke må være cyster på dine æggestokke, og din slimhinde i livmoderen skal være tynd. Begge dele er vigtige for at få den bedste chance for graviditet.
Medicinen kan enten gives oralt i form af tabletter eller som indsprøjtning. Medicinen injiceres som regel en gang dagligt ved hjælp af en pen. Vi sørger for en grundig oplæring, så du selv kan foretage injektionen om aftenen.
Efter ca. en uge kommer du til en scanning, hvor vi kontrollerer, om ægblærerne (folliklerne) er vokset. Æggene modnes med den voksende ægblærer. Når folliklen er ca. 18-20mm, er ægget klart til ægløsning. Ægløsning sikres ved at tage hormon human choriogonadotropin (hCG). Ved den sidste kontrol aftales tidpunktet for insemination.
Hormonbehandling kan være forbundet med bivirkninger og risici, som den behandlende læge oplyser om individuelt før behandlingen. Lægen kontrollere regelmæssigt behandlingen undervejs for at undgå overdosering og minimere risiciene.
Mulige bivirkninger ved behandlingen er f.eks.:
Hedeture
Hovedpine
Nedtrykthed
Blodpropper
Hvis der på grund af behandlingen dannes for mange follikler, fraråder lægen samleje. Det skyldes, at for mange modne æg øger risikoen for flerfoldsgraviditet (tvillinger, trillinger osv.), som er forbundet med en sundhedsmæssig risiko. Doseringen af hormonpræparatet kan så reduceres i næste behandlingscyklus.
Den hormonelle stimulation kan udløse en over produktion af æg i æggestokkene, hvorved der sker en række processer i kroppen som kan føre væskeansamling i bughulen eller andre steder med bl.a. mavesmerter til følge. Hvis de foreskrevne kontrolaftaler under behandlingen overholdes, ligger risikoen for OHSS på maks. 2 %.