SpørgsmålSend besked
Logo
Baby feet
Del:
  • Facebook
  • Twitter
20. juni 2018

Livsstil og frugtbarhed

  • Facebook
  • Twitter

Den måde, vi lever på til hverdag, kan påvirke manden og kvindens frugtbarhed. Dette er blevet undersøgt videnskabeligt i nogen tid, især hvad der kan gøres for at øge mandens frugtbarhed. Her følger nogle anbefalinger, der er blevet delt gennem medierne fra par og singler, der håber at blive forældre. De enkelte resultater varierer, og vi vil derfor gerne påpege, at følgende anbefalinger kun skal betragtes som anbefalinger.




De tre medicinske faktorer

De tre faktorer, der er vigtige for en vellykket graviditet er:
- Et sundt æg
- En sund sædcelle
- En velfungerende livmoder
Ægget, sædcellen og livmoderen kan således påvirkes af ens livsstil i en vis grad. Vi har samlet en liste over positivt og negativt.
Husk også at du i de fleste tilfælde bør drøfte nye tiltag med din læge.




Forbedring af frugtbarheden

Både ægcelle og sædkvalitet kan forbedres gennem visse livsstilsændringer. Den største effekt - ifølge nogle undersøgelser - finder sted, når en varig ændring i ens egen livsstil opretholdes i mindst tre måneder før en eventuel fertilitetsbehandling.




Negativt:


Røg

Aktiv og passiv rygning kan påvirke fertiliteten negativt, - derfor anbefales det at reducere nikotinforbruget så meget som muligt. Cigaretter indeholder en række giftige stoffer, såsom nikotin, carbonmonoxid, tungmetaller og polycykliske aromatiske carbonhydrider. Disse stoffer kan forstyrre menstruationscyklussen og påvirke kvaliteten af æg og livmoder negativt. Rygning kan også påvirke mænds fertilitet negativt, da nikotin kan reducere natallet og bevægeligheden af sædcellerne.



Alkohol

Videnskabelige studier har vist, at for meget alkohol kan påvirke fertiliteten negativt. Derfor anbefales det at holde det ugentlige forbrug til et minimum. Den negative virkning af alkohol på frugtbarhed kan primært spores tilbage til en øget belastning på leveren. Når leveren er overbelastet, kan kvinder opleve hormonel ubalance, som i sidste ende kan føre til manglende ægløsning i den naturlige cyklus. Hvad angår mænd, kan øget alkoholforbrug forværre sædkvaliteten og dermed mindske sandsynligheden for graviditet.



Vægt

"Normalvægt" svarer til en BMI (body mass index) på 20-25. Hvis kropsvægten er inden for dette område, øges chancerne for at blive gravid. En optimal vægt kan derfor positivt påvirke fertiliteten.
Hvis du planlægger en IVF-behandling, anbefales det at reducere overskydende vægt på forhånd. Selv at tabe et par kilo kan have en positiv effekt på hormonbalancen. Regelmæssig motion og en vitaminrig samt sukkerfattig kost kan hjælpe dig med at nå din ”normalvægt”.



Stress  

At mindske stress-faktorer øger ikke kun trivsel, men kan også påvirke frugtbarheden positivt. Prøv at tilrettelægge din arbejdsdag, så den indeholder lidt hvile og afslapning nu og da.
Hormoner, som i stigende grad dannes under stress, reducerer blodtilførslen til de indre organer såvel som til æggestokkene og livmoderen. Færre østrogener frigives og en forhøjelse af hormonet prolaktin hæmmer også æggestokkens funktion. I sidste ende kan overdreven og vedvarende stress forstyrre evnen til at blive gravid.



Koffein

Overdreven koffeinindtagelse kan også have en negativ indvirkning på frugtbarheden. Vi anbefaler en til to kopper kaffe eller sort te. Vær også forsigtig med ikke at indtage for mange andre koffeinholdige varer, f.eks.  energidrikke. Øget østrogenkoncentration i den tidlige follikulære fase af kvindens cyklus kan være et resultat af overdreven koffeinindtagelse. Ved normal koffeinforbrug er der ingen negative virkninger på sædkvaliteten.




Positivt


Søvn

En uregelmæssig søvnrytme påvirker hormonsystemet og det mentale. Optimal søvntid er mellem 7 og 8 timer pr. nat. Søvnløshed eller uregelmæssige søvnmønstre frigiver stresshormoner, der kan påvirke fertiliteten negativt. Og på den anden side kan for meget søvn forstyrre hormonbalancen. Prolaktin-niveauet - et hormon, der er særlig vigtigt for mælkeproduktionen efter fødslen – øges derefter. Som et resultat heraf hæmmes dannelsen af de cyklus-vigtige hormoner FSH og LH, hvilket undertrykker ægløsning og modning.



Spis sundt

For at øge frugtbarheden skal der lægges særlig vægt på en vitaminrig kost bestående af frugt og grøntsager. Fisk er også godt: omega-3 fedtsyrer, som fisk indeholder, samt visse vegetabilske olier  kan positivt påvirke frugtbarheden. Ikke desto mindre anbefales ikke for meget fisk, da nyere undersøgelser viser at der da er risiko for kviksølvforurening, afhængigt af fiskens oprindelse. Derudover bør manglen på folsyre, zink og jern kompenseres, da disse næringsstoffer kan hjælpe med at støtte dit immunsystem og frugtbarheden.
Herudover bør du ikke at overskride dit daglige kaloriebehov, da overdreven kalorieindtagelse øger insulinniveauet. Dette påvirker metaboliske processer, som igen kan påvirke kvindens cyklus negativt (det såkaldte PCO-syndrom).



Sex

Sex kan påvirke fertilitetsbehandlinger positivt, da hyppig sædafgang forbedrer sædkvaliteten. Jo kortere tid sædcellen ligger i kroppen, jo mindre er det udsat for kroppens skadelige påvirkninger. For eksempel reducerer hyppig sædafgang sandsynligheden for DNA-beskadigelse.
Seminal plasma (den væske sædcellerne ligger i), som frigives under sex, aktiverer også en kvindes immunceller. Dette kan forhindre, at ægget opfattes som et fremmedlegeme i kvindens krop og at det af den årsag afvises.
Planlagt samleje, der har til formål at udnytte det optimale tidspunkt for befrugtning, kan også være en mulighed for par, der forsøger at blive gravide. Ikke desto mindre anbefales det at diskuterer dette med lægen for at udelukke en medicinsk årsag.



Motion

Da regelmæssig motion understøtter både fysisk og psykisk velvære, anbefales det både før og under fertilitetsbehandling. Alligevel bør overdreven sport undgås, og mænd skal huske, at cykling i lange perioder kan reducere kvaliteten af deres sæd. En undersøgelse fra Det Norske Videnskabsuniversitet for Videnskab og Teknologi viste at ekstremsport forstyrrer hormonbalancen og nedsætter modningen af æg. Som sådan bør omfattende træning reduceres før og under fertilitetsbehandling.

Kunne du lide denne artikel? Del den!
  • Facebook
  • Twitter

Mere fra bloggen

Pre-footer

Klar til at starte din fertilitetsrejse? Vi er her for dig.

Book en aftale online og start din fertilitetsrejse med os.