Det er en udbredt opfattelse, at mænd har nemt ved at forplante sig gennem hele livet. Sent faderskab hos fremtrædende mænd lader til at understøtte denne tanke. Men er det virkelig sådan? Har mænd det samme fertilitetsniveau gennem hele livet?
Fertiliteten hos en 50-årig mand kan ikke konkurrere med fertiliteten hos en 25-årig. Som en gruppe forskere, ledet af Laura Dodge fra Harvard Medical School, har påvist, tikker mænds biologiske ur også i takt med alderen Forskerholdet undersøgte IVF behandlinger mere detaljeret mellem 2000 og 2014. Gennem deres forskning kunne de endnu en gang bekræfte, at chancerne for graviditet i høj grad afhang af kvindens alder, men kunne også påvise, at mandens alder ligeledes betydeligt påvirker muligheden for at få børn. Undersøgelsen viste, at partnerens alder hos kvinder over 40 ikke spillede nogen rolle i forbindelse med at blive gravid, hvorimod resultaterne hos yngre kvinder var meget forskellige. I dette tilfælde havde yngre kvinder med en partner på mellem 30 og 35 år en fødselsrate på 73 %, hvis partnere var mellem 40 og 42 år, faldt fødselsraten til 46 %.
Selvom mænd producerer sæd hele deres liv, nedsættes mængden og kvaliteten i en fremskreden alder. Hormonet testosteron spiller her en vigtig rolle, da dette i høj grad medvirker til sædproduktionen. Hvis testosteronniveauet falder med alderen, produceres der mindre sæd. Thomas Haaf, specialist i human genetik ved universitetet i Würzburg, har også fundet ud af, at børn med ældre fædre har en højere risiko for at blive ramt af visse sygdomme.
Haaf mener, at de øgede risici hos børn med ældre fædre, såsom ADHD eller autisme, snarere er forbundet med epigenetiske ændringer end med genmutationer. Det betyder, at det ikke er sekvensen af DNA'et, der ændres, men dens 'pakning' så at sige. Hvis visse molekyler bindes til DNA'et pga. faktorer som f.eks. rygning, overvægt eller metaboliske sygdomme, ændres de individuelle geners aktivitet. Dette kan påvirke udviklingen af et foster, som senere kan påvirke barnets helbred.
Til trods for alle disse aspekter bør alder på ingen måde være et udelukkelseskriterium for at få børn. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på visse begrænsninger. Her hos TFP anbefaler vi midaldrende mænd at få foretaget et spermiogram eller en Spermfit DNA-analyse, hvis de ønsker at få børn. På denne måde kan sædcellerne blive vurderet med henblik på mængde og kvalitet, og sædcellernes DNA undersøges for brud. Vores TFP fertilitetseksperter står til rådighed for at hjælpe dig og give nærmere information. Du er velkommen til at aftale en tid med os, og vi besvarer gerne alle dine spørgsmål.