TFP Danmark's klinikker har en høj overlevelsesrate ved nedfrysning og optøning af ubefrugtede æg. Det er bl.a. vigtigt for klinikkernes ægdonationsprogram. Ved nedfrysning af ubefrugtede æg (oocytter) er der en relativt stor risiko for, at æggene kan blive beskadiget under nedkølingsprocessen. Det skyldes, at oocytten, som er den største celle i den humane krop, har et stort vandindhold. Det øger risikoen for dannelsen af krystaller, der kan beskadige ægget. TFP har længe haft fokus på nedfrysningsprocessen og har i dag en overlevelsesrate på over 90 procent.
”Vi er rigtig glade for, at vi har en så høj overlevelsesrate. Det betyder, at ocytterne ikke er blevet beskadiget under nedkølingsprocessen, og der vil derfor være en større pulje oocytter, der er med til at gøre chancerne bedre for graviditet. For mange kvinder er det her en mulighed at udskyde deres graviditet med egne æg til senere i livet, og for andre, f.eks kvinder med cancer, er det deres eneste chance for, at de forhåbentlig kan blive gravide senere med egne æg,” siger Habiba Ali, ESHRE-certificeret embryolog.
Under vitrifikationsprocessen – som er en ultra hurtig nedfrysningsproces – tilsættes kryoprotektanter, som nedsætter dannelsen af iskrystaller i cellerne. Det vil kort sagt sige, at man dehydrerer ægget, mens det er nedkølet. Under optøningen fjerner man kryoprotektanerne fra ægget og tilfører væske, så ægget igen udvider sig og kommer tilbage i sin normale form. Den høje succerate har også betydning for TFP ægdonationsprogram. Siden den nye lovgivning om dobbeltdonation trådte i kraft i Danmark ved årsskiftet, er behovet for ægdonorer vokset eksplosivt.
”Vores succesrate betyder utrolig meget for vores ægdonationsprogram. Vi mærker en stigende efterspørgsel på ægdonorer, og netop her betyder det utrolig meget, at vi kan tage imod ægdonorerne, når de er klar til at donere æg – også selv om modtager ikke er klar. Tidligere risikerede vi jo at miste ægdonorer, fordi modtageren ikke var klar. I dag kan vi opbevarere de ubefrugtede æg, og her er det jo altafgørende at de ikke beskadiges under processen,” siger Anita Elverdal, ESHRE certificeret embryolog og ægdonationskoordinator hos TFP Stork Fertility.
3 grunde til at nedfryse ubefrugtede æg
Alvorlig sygdom eller kræft, hvor kvinden skal i kemoterapi
Social freezing benyttes typisk af kvinder, som ønsker at vente med at få børn til senere i livet pga. karriere, at de ikke har fundet den rette partner, eller endnu ikke er sikre på, om de vil benytte en sædonor. Eller af religiøse grunde.
Mistanke om overgangsalder